Cykelrute, Vejen Gesten
30 km cykelrute der fører jer gennem området nord for Vejen og gennem forskellige bytyper som stationsby og gamle og nye landsbyer og en række forskellige kirker.
Turen fører også ganske tæt på Gamst Søenge, som er et af Kongeåens vandtilløb.
Ruten starter i Vejen by ved Troldeparken og der kan parkeres ved Vejenhallen. Ruten er forholdsvis flad og der er flere pausemuligheder undervejs.
Ruten kan ses på vedhæftede pdf-fil og er ikke afmærket i landskabet.
I kommer forbi:
- Troldeparken og De syngende Sten
- Vejen Kirke
- Gamst Søenge og udkigstårnet
- Gesten Kirke med det nye tårn
- afstikker til svæveflyveplads
- Gesten Skov
- Andst Kirke
- Andst Å og Kongeåen
I pdf-filen kan du læse mere om ruten og seværdighederne undervejs.
Digitale guider
Henter du Visit Vejen app’en til din smartphone, så kan du under menupunktet Oplevelser vælge Digitale guider og under Cykelruter - digitale guider finder du Cykelrute Vejen Gesten. Guiden viser ruten på et digitalt kort, og bruger din telefons gps-funktion undervejs, og interessepunkter undervejs er beskrevet i tekst og billeder. Du kan således med din smartphone i hånden både finde vej og læse om interessepunkterne undervejs på din tur. VisitVejen app''en er gratis og kan hentes i Appstore og GooglePlay. Du skal acceptere brug af lokationsdata, for så vil du kunne bruge smartphonens gps-funktion undervejs på din tur.