©  Foto:

Dansk Natur Design, Foldingbro

I Kongeåbyen Foldingbro ligger Dansk Naturdesign, hvor Carsten Støier Snor tryller metaller som bronze, jern og stål sammen med naturmaterialer som sten, træ og skaller til humørfyldt kunsthåndværk i en helt unik stil.

Ca. 20 km fra Ribe finder du i Foldingbro mellem Brørup og Rødding en spændende kunsthåndværkgalleri og tilhørende værksted.

Upcycling og genbrug af ressourcer er en væsentlig del af håndværket – både et kunstneriske og det håndværksmæssige. Carsten er autodidakt kunsthåndværker og oprindeligt uddannet smed, så flair for metal og muligheder ligger i håndelaget. Galleriet og butikken rummer et rigt udvalg af kunsthåndværk. Alle Carsten Snors figurer er originaler og findes kun i ét eksemplar. Her kan du finde gaven til dig selv eller til andre - og hvis ikke din ønskede gave er lavet, så er Carsten en kreativ kunsthåndværker. 

Sammen med kunsthåndværkerbutikken ligger også det åbne værksted, og Carsten deler gerne viden om produktionsprocessen. Butikken rummer et righoldigt udvalg af størrelser og ”dyrearter” samt andre varer - både ting og drikkevarer. Det er muligt at bestille specialopgaver efter eget ønske. Er du på vandretur langs Kongeåen og har ladet dig friste, så sørger Carsten for at sende kunsthåndværket hjem til dig.

Andre kunstnere i galleriet
Sammen med sine egne ting udstiller og sælger Dansk Naturdesign også værker fra andre kunsthåndværkere: Malerier, akvareller, figurer i bronze, sten, træ og metaller samt keramik.

Praktisk:
Dansk Naturdesign ligger nabo til Kongeåen, så du kan gå blot 50 m og se ud over ådalen og den gamle grænseegn. Der er gode parkeringsmuligheder på grus lige ved butikken.