©  Foto:

Føvling Kirke

Føvling Kirke er en af de bedst bevarede granitkirker i Jylland. Kirken er med sikkerhed bygget i 1200-1205 og kirkens nordside er stort set uændret fra dengang.

Kirken lå oprindeligt frit i et skovløst og åbent landskab. Først omkring 1880 voksede landsbyen Føvling op omkring kirken. Ribe Domkirke har været brugt som inspiration for den romanske kvadrestensbygning. Tårnet er opført i 1773 i munkesten og kalket hvidt som erstatning for et tidligere og højere, der i hine tider fungerede som landkending: "Føvling Kirke med sin røde lue". 

Kirken er placeret på en skråning med fald til sydvest, og består af apsis, kor og skib, som indvendigt har 4 hvælvede fag. Føvling Kirke har i perioder tilhørt ejeren af Sønderskov Hovedgård syd for Brørup. Kirkens oprindelige inventar i træ led voldsom overlast under svenskekrigene 1657 til 1660, hvor soldaterne brugte kirken som vagtstue og træinventaret som brændsel.

Døbefonten er kirkens oprindelige. Det øvrige inventar er tilpasset tidernes skiften, og kirkerummet fremstår i landlig senbarok og med enkelte kalkmalerier, som er vurderet bevaringsværdige. De forestiller våbenskjolde og dyr samt fine ornamenter bl.a. en passerroset. Altertavlen er fra 1753 og bærer Sønderskov-ejeren Samuel Nicolaus Claudius’ våbenskjold. Altertavlens malerier viser Nadverens Indstiftelse, og fremstår originalt fra 1753. I våbenhuset står runesten med latinsk indskrift, den menes at være sat over kirkens bygmester. 

Kirkeskibet har to døre, der sidder overfor hinanden på syd- og nordsiden, og som er næsten ens. De to søjleportaler som er af granit, kan forbindes med et af de sagn, der har løbet om Føvling Kirke. Sagnhistorien går på, at to herremænd var så bitre fjender, at de ikke kunne gå ind ad den samme kirkedør. Derfor blev man nødt til at lave to kirkedøre. Den af dem, der døde først skulle have sin dør muret til. At historien måske har en smule hold i virkeligheden, skyldes et kongebrev fra 1596, som anviser, at der skal findes en retmæssig siddeplads til Peder Juel og hans hustru. Modparten antages at have været ejeren af Nielsbygård syd for Føvling.

På kirkegården står 6 nyistandsatte gravsten fra slægten Elbæk. Gravstenene er i dag fredede, og er i 2014 genopsat med "opfriskede" inskriptioner. Stenene af kalksten var hærgede af tidens tand. To brødre af Elbæk-slægten fra Holstebro var ridefogeder på Sønderskov i 1700-tallet, og ejede også Elbækgård ved Bobøl.

Natur
Den 12 cm store kirkeugle, som var almindelig i Danmark for år tilbage, kan stadig ses i nærheden af Føvling Kirke. Den bor ikke i kirkens bygninger, men ved et hus i nærheden.