Højskolehistorie langs Hærvejsruten, Askov

I 1865 rykkede en gruppe lærere fra Rødding Højskole, der var verdens første højskole, over Kongeåen og til Askov. Askov var dengang en lille landsby - 3 gårde omkring et gadekær - som rigtig mange andre landsbyer gjorde den ikke meget væsen af sig. Og Kongeåen var grænsen mellem Danmark og Preussen, fordi danskerne tabte slaget ved Dybbøl i 1864, og det betød, at vilkårene for at drive højskole var blevet markant ændret. 

Højskolen kom hurtigt til at ændre Askov. Fra at være en landsby med landbrug som hovederhverv, blev Askov hurtigt en af landets vigtigste "skolebyer". Højskolen og måske især dens forstander Ludvig Schrøder virkede som magneter og trak andre uddannelsesinstitutioner for voksne til byen og egnen. Handel og håndværk fik en fremtrædende plads i bybilledet. Der skulle uddannes karle fra gårdene til at installere elektricitet til landbruget. Skolerne, deres lærere og eleverne havde brug for servicefunktioner, og derfor skiftede Askov karakter.

Højskolens ånd satte sit præg på byen og egnen, især efter oprettelse af den udvidede højskole i 1878. Den udvidede højskole var et flerårigt vinterskoleforløb med hovedvægten lagt på naturfagene. Den udvidede højskole var primært tænkt for elever, som allerede havde et højskoleophold bag sig  - og det både mænd og kvinder. Askov højskole blev hurtigt folkehøjskolernes flagskib og en Grundtvigsk højborg. Religion og naturvidenskab kom til at gå hånd i hånd med oprettelsen af institutioner som Askov Valgmenighedskirke, Askov Forsøgsstation  (gødningsforsøg) og Poul la Cours Forsøgsmølle (forskning i optimalt antal møllevinger).

Går man en tur i Askov i dag kan man overalt finde sporene efter denne udviklingshistorie. En lille andel af dette aftryk kan du opleve langs med Hærvejsruten, som går gennem Askov. Nærmere bestemt ad Møllevej mellem la Cours forsøgsmølle og Torvet. 

Husene og deres ejere er beskrevet enkeltvis herunder - fra nord mod syd med start fra Torvet/Bydammen i Askov. Husk, at husene i dag er privat ejendom og bolig - og derfor skal du nyde synet af arkitekturen ude fra Møllevejen/Hærvejsruten. 

Fengers Hus - Maltvej 1
Når du ad Hærvejsruten gennem Askov (nordfra) lige efter Dammen og Brugsen krydser Torvet, så ligger der et rødt murstenshus til højre mellem de store træer. Her flyttede Ludvig Schrøder (1836-1908), som var den allerførste forstander for Askov Højskole, ind med familien i maj 1865. Huset var knap bygget færdigt, da Ludvig Schrøder lejede det af gårdejer Jens Ebbesen på Melvanggård, som er en af de oprindelige gårde i landsbyen Askov. I henhold til lejekontrakten skulle Jens Ebbesen også opføre et mindre hus til undervisningsbrug. Det stod hurtigt klart, og Askov Højskole åbnede officielt i november 1865. Ludvig Schrøder købte huset i 1868. Året efter flyttede han med familie over i højskolens nyopførte hovedbygning og ind i huset flyttede højskolelærer Rasmus Fenger. Han har lagt navn til huset – Fengers Hus. 

Det hvide hus på Torvet - Torvet 10-12
Huset er opført i 1907 af Askovs fotograf Karl Kristensen (1860-1925). Han havde været heldig og vundet den store gevinst i Klasselotteriet. Pengene blev investeret i huset, som er tegnet af arkitekt Frederik Appel. Grunden til huset købte han af Askov Brugsforening, som var blevet oprettet i 1901 og samme år havde overtaget købmandsgården på Torvet. Karl Kristensen købte grunden med den klausul, at der fra bygningen ikke måtte drives konkurrerende virksomhed. 

Feilbergs Hus - Møllevej 2
Folkemindeforsker H. F. Feilberg (1831-1921) har lagt navn til huset, hvor han boede fra 1891 til 1921. H. F. Feilberg købte huset af tømrer og højskolelærer Jørgen Rasmussen Kirkebjerg, som havde bygget huset. H.F. Feilberg var af uddannelse teolog og virkede som præst i Nordslesvig fra 1856 til 1864, hvor han blev afsat fra embedet af de preussiske myndigheder. Mens han boede i Nordslesvig blev interessen for folkelivsforskningen vakt, og han udgav i 1863 folkelivsskildringen "Fra Heden". Efter at have arbejdet som lærer i en periode blev han igen kaldet til præst i Sydjylland. Fra 1869 til 1876 var han sognepræst til Brørup og Lindknud, der ligger lidt nord for Askov. 

Lindely - Møllevej 1
Huset er opført i 1892 af tømrer Jørgen Rasmussen Kirkebjerg. Han havde været elev på Askov Højskole 1883-84 og blev boende i byen, hvor han virkede som gymnastiklærer på højskolen. Da han i 1895 overtog Askov Sløjdskole, solgte han huset til gartner Hans Refslund, som igen solgte det til højskolelærer Marius Kristensen i 1901. Marius Kristensen (1869-1941) arbejdede fra 1895 til 1928 som lærer på Askov Højskole, fra 1915 også som medforstander. Han var uddannet cand. mag. i dansk, og årene i Askov var mere præget af forskning end af undervisning. Hans forskningsområde var nordisk filologi. Han var medlem af en række videnskabelige foreninger og institutioner og havde en omfattende videnskabelige produktion. I 1906 blev han dr. phil. på en afhandling om "Fremmedordene i det ældste danske Skriftsprog". I 1928 modtog han en livsvarig gage fra Carlsbergfondet og flyttede til København, hvor han flittigt fortsatte sit videnskabelige virke. Isidora Vøls købte i 1930 Lindely og flyttede udsalget af garn og broderier fra Lille Veum hertil. Hun solgte huset i 1935 til Ingeborg Appel, som i 1947 videresolgte huset til Askov Højskole. Ingeborg Appel var datter af Askov Højskoles forstanderpar Ludwig og Charlotte Schrøder, og var gift med Jacob Appel, højskolesøn fra forstanderparret på Rødding Højskole. Han var forstander for Askov Højskole i årene 1906-1928. Han var i perioder minister (kultus, undervisning og kirke) og imens var Ingeborg forstander for højskolen og passede familiens 5 børn. Ingeborg var også gymnastiklærer, og var trækkraften i at få udbredt den svenske gymnastik i samfundet. Gymnastiksystemet gav en modvægt til det hårde arbejde i landbruget. 

Møllevej 15 
Huset var oprindeligt et vævehus i træ opført efter svensk forbillede af væver Paula Trock (1989-1979) i 1929. Paula gik stærkt op i vævningens kommercielle muligheder - især for kvinder. Huset er tegnet af tegnet af arkitekt Knud Barfoed. Huset dannede rammen om værksteder til væveskolen Askovhus. Uddannelsen på Askovhus var enten 1- eller 2-årig, og skolen optog kun kvinder. Efter 1 år på Askovhus var man uddannet håndværksvæver, efter 2 år var man uddannet til vævelærerinde. Til skolen knyttedes det ordreproducerende værksted Troba. Rammerne i Askov blev hurtigt for små, og Troba flyttede til lejede lokaler i Vejen. I 1934 tog Paula Trock konsekvensen af de trange forhold i Askov og flyttede såvel skole som værksted til en nyopført bygning i Sønderborg. Askovhus var landets første tekniske skole kun for kvinder.

Askovhus, Møllevej 17
Poul la Cour (1846-1908) blev i forbindelsen med oprettelsen af den udvidede højskole i 1878 ansat som lærer i naturfagene. Med hans ansættelse sikrede skolen sig en yderst velkvalificeret lærer. Poul la Cour kom fra en stilling som vicedirektør på Meteorologisk Institut. Sideløbende med dette arbejde havde han givet sig i kast med en omfattende opfindervirksomhed. Mest kendt er nok hans opfindelsen af tonehjulet (1878), som gjorde det muligt at afsende 12 telegrammer samtidigt. Opfindervirksomheden blev videreført i Askov, hvor han med stor energi kastede sig over vindelektricitet.

I de første år i Askov boede Poul la Cour til leje i Damgården, men i 1880 byggede han Askovhus. Huset var oprindeligt hvidkalket og havde stråtag. Efter Poul la Cours død blev hans enke boende i huset til sin død, hvorefter huset i 1928 blev solgt til væver Paula Trock til brug for en væveskole.

Huset tjente som bolig for Paula Trock og væveskolens elever. Værkstederne lå i det nyopførte sortmalede træhus ved siden af Askovhus. I 1934 flyttede Paula Trock væveskolen til Sønderborg, og bygningerne blev overtaget af Askov Højskole, som anvendte dem til Charlotte Ruds håndarbejdslæreruddannelse.

Møllehytten, Møllevej 23
Huset her på Møllevej 23 blev opført i 1913 af møllebestyrer Gudmund Bentsen, som var bestyrer af Forsøgsmøllen (la Cours forsøgsmølle, som ligger lidt længere syd for i nr. 21) fra 1904 til 1914. Huset er tegnet af hans bror, arkitekt Ivar Bentsen (1876-1943), leder af Bygmestermesterskolen i Holbæk, der var en direkte fortsættelse af Bygmesterskolen på Vallekilde Højskole, der var oprettet af brødrenes far Andreas Bentsen (1839-1930). Ivar Bentsen var sammen P.V. Jensen Klint at finde blandt initiativtagerne til Landsforeningen for Bedre Byggeskik. Landsforeningen blev først oprettet i 1915, men tankerne bag foreningen var ældre. Møllehytten er en meget fin repræsentant for stilen "Bedre Byggeskik". Du kan kende stilen på klassiske danske byggematerialer, symmetri i facadeudtrykket og enkle facadedekorationer. 

Husk, at husene i dag er privat ejendom og bolig - og derfor skal du nyde synet af arkitekturen ude fra Møllevejen/Hærvejsruten. 

Afstande:
Til Hærvejens vandrerute: 0 m. Husene skal opleves ude fra offentlig vej.