Hovborg Kro & Kursuscenter, Hotel
Hovborg Kro og Hotel ligger centralt i Sydjylland tæt på Billund, Vejen, Kolding og Vejle og med Herning, Esbjerg og Ribe lidt længere væk.
Hovborg Kro er klassisk dansk kroferie, når det er bedst. Det familiedrevne hotel rummer 51 moderne værelser, som alle er forsynet med bad og toilet, tv og internet. Der er gratis parkering på hotellets gårdsplads med toppede brosten og mulighed for opladning af el-biler. Hotellets hyggelige restaurant er indrettet i kroens ældste bygninger fra 1790. I dag emmer de lavloftede stuer af charme og stemning og du finder mange historiske billeder og originalt inventar i stuerne. Køkkenet disker op med klassiske danske retter, anvender lokale råvarer og signaturretten Kartoffeltapas. Om sommeren er der mulighed for udeservering på gårdspladsen.
Hovborg Kro byder på overnatning i rolige og fredelige omgivelser i landsbyen Hovborg. Vi har en stor krohave med åløb (Holme Å) og mange hyggelige siddeområder ude. Vores morgenbord giver dig en solid start på dagen, og der er mulighed for at lave sig en madpakke til favorabel pris til at tage med. Hovborg Kro blev i 2021 af gæsterne udnævnt til Årets Businesshotel i Small Danish Hotels-kæden. Værelser er klar fra kl. 15,00 og ved afrejse råder man over værelset til kl. 11.00. Termokander fyldes op uden beregning.
Med sin beliggenhed tæt på Billund og tæt på vej 425 mellem Holsted og Grindsted er Hovborg Kro den oplagte base for en golfferie, og inden for kort afstand finder I 16 af de bedste golfbaner. I kan booke greenfee samtidig med hotelopholdet. Hovborg kro ligger lige for til håndværkeren på fjernarbejde, og ud over det solide morgenbord, har du mulighed for at smøre dig en madpakke. Hovborg Kro ligger tæt på Legoland, og er derfor ideelt til børnefamilien, der gerne vil besøge Legoland, men samtidig gerne vil overnatte lidt på afstand. Endelig så kan man bruge kroen som base for vandreture i området og nyde naturen og skovene omkring Hovborg.
Vandreferie
Hovborg Kro ligger lige klods op ad Kyst til Kystruten, der går fra Blåvand i vest til Vejle i øst. Du kan kombinere en vandretur på delstrækningen midt il landet med en eller flere nætter på Hovborg Kro. I Hovborg er der et veludviklet stinet, som kan benyttes til kortere dagsture. Alle ligger som digitalt guidede ture i VisitVejen Appen.
Vi ønsker dig velkommen på Hovborg Kro.