Hovborg Kro & Kursuscenter, Restaurant
Restauranten på Hovborg Kro byder på det klassiske danske køkken tilsat lokale råvarer.
På Hovborg Kro serveres god, dansk mad af gode råvarer tilberedt af dygtige kokke, som kan deres håndværk. Vi bruger gerne lokale råvarer, f. eks. kommer vores kartofler fra en lokal avler ved Hejnsvig og morgenbordet har brød fra nærliggende lokal bager.
Restauranten ligger i den gamle krobygning fra 1790 med små lavloftede krostuer, hvor væggene kunne fortælle mange gode historier om hedebønder, plantage-iværksættere - både til Københavnerplantagerne og til Hovborg Plantage, som er den første registrerede aktieselskabsplantage hos Hedeselskabet.
Vores restaurant er meget børnevenlig. Vi har selvfølgelig en helt særlig børnemenu til vores yngste gæster, og der er en malebog til underholdning i ventetiden og vi har borde med LEGO-klodser til legepauser.
I vores vinkort lægges der stor vægt på vine af egen import fra Luciana og Luigi Brunelli, Valpolicella Classico. Vi har også vine fra andre lande.
Efter middagen kan der nydes espresso, caffe latte, cappuccino og caffe americano samt almindelig dansk kaffe.
Vi vil også gerne gøre opmærksom på, at vi har en ”Hjertestarter” og vores personale ved, hvordan den skal betjenes. Gratis parkering lige uden for.