Hytter på Holme Å Camping, Hovborg
Campinghytter tæt på Billund for familier, der gerne vil holde ferie i rolige omgivelser i Sydjylland. Holme Å Camping, der ligger lige uden for landsbyen Hovborg, er en børnevenlig og populær campingplads med alle moderne faciliteter. Campingpladsen har desuden pladser til telte, campingvogne og autocampere.
Vi har 10 campinghytter med god plads og hyggelig indretning. Hytterne er i forskellige størrelser og har forskellige antal sovepladser, og de har alle eget toilet og køkken. Nogle af hytterne har eget badeværelse.
Holme Å Camping er en hyggelig familiecampingplads med mange gode faciliteter til familien, der ønsker hygge og samvær, aktiviteter og afslapning i rolige omgivelser på ferien. Her er opvarmet udendørs swimmingpool, legeplads med hoppepude, mooncars, bold- og beachvolleyområde. Det er gratis for campingpladsens gæster at bruge pool og legeplads. Faciliteterne er alene for pladsens gæster.
Campingpladsens kiosk tilbyder frisk brød, is og take away. Det er også her du finder den digitale turistinformation og papirbrochurer om oplevelsesmuligheder i området. I løbet af sommeren arrangerer værtsparret sociale aktiviteter for campingpladsens gæster.
Nogle hytter er med bad og toilet, nogle har toilet mens nogle få ikke har eget bad og toilet. Alle hytte har terrasse med siddemulighed. Køkkenerne i alle hytterne er forsynet med basis køkkenservice som gryder, potter og pander, kaffemaskine, elkedel, brødrister etc.
Tæt ved Holme Å Camping ligger naturperler som Holme Å, tre store plantager, Danmarks største dyrehave, de specielle Københavnerplantager, og området rummer mange stier og muligheder for gåture og cykelture. Holme Å og den nærliggende put-and-take-fiskesø giver mulighed for forskellige fiskeoplevelser på jeres campingferie. Holme Å Camping ligger lige op ad Kyst til Kyststien, en 130 km vandresti på tværs af Jylland. Naturstierne omkring Holme Å Camping rummer også en Kvalitetsvandresti. Skovene, heden og åen byder på helt særlige naturoplevelser og et mangfoldigt dyre- og planteliv. Det er her, du kan komme tæt på odder, bæver og kronvildt.
Holme Å Camping ligger i Sydjylland - centralt med kort afstand til både Billund, Ribe, Kolding og Esbjerg, som byder på mange oplevelser. Den børnevenlige campingplads ligger ca. 20 km syd for Grindsted.
Holme Å Camping har også åbent i vintersæsonen, dvs. mellem efterårsferie (uge 42) og påske. Vil I være på campingferie i den periode, skal I melde jeres ankomst hos os inden I kommer.