©  Foto:

Museumspladsen, Vejen Kunstmuseum

Grøn oase i Vejen Midtby tæt på butikker og cafeer. Kunst og have til nydelse hele døgnet rundt. 

Museumspladsen foran Vejen Kunstmuseum blev i 2013-14 gennemgribende renoveret og er blevet en rekreativ grøn oase i bymidten.

Grundplanen er to akser, som Troldespringvandet og det oprindelige museumsbyggeri lægger op til med fire enkle græsplæner indrammet af en mosaik-belægning af granit. Langs med Østergade er der en mere vild og organisk have.

Rundt om står skulpturer af primært Niels Hansen Jacobsen. I 2016 blev fire nye og unikke låger rundt om Museumspladsen indviet. Fra Østergade ses Eva Steen Christensens låge, der fører ind til Niels Hansens Jacobsens private indgangsdør i museet samt Bjørn Nørgaards låge, der fører ind til Troldespringvandet. Mod Øster Allé står Erik Heides 14m  lange gitter - med uglerne - , og fra Lindegade ses Marianne Jørgensens låge.

i 2024 i forbindelse med Vejen Kunstmuseums 100 års jubilæum fik Bjørn Nørgaards skulptur "En kantet krukke uden kanter - en i sandhed besynderlig kantet krukke" blivende plads på museumspladsen. Keramikkrukken er lavet tilbage i 2004, og er 3,6 m høj - og brændt i sin helhed i en special ovn, der blev bygget op omkring skulpturen. Der er tre sider med runde, trekantede og firkantede huller kittet sammen af tre figurer - en mand, en kvinde og en du selv definere hvad er. 

Afstande
Hærvejens vandrerute 0 km
Hærvejens cykelrute 0 km