©  Foto:

Restaurant Herregårdskælderen, Sønderskov

Gourmet-restauranten Herregårdskælderen har til huse i kælderen under herregården Sønderskov lige syd for Brørup. 

Hvidkalkede hvælvinger, original gulvbelægning fra 1614 og knitrende ild i herregårdskøkkenets gamle bageovn danner en stemningsfuld ramme om stedets gastromi. I restaurantens køkken regerer kokken Preben Madsen, som lægger vægt på, at maden skal smage rigtigt hele vejen igennem. Prebens råvarer kommer derfor hovedsagligt fra lokale producenter, Sønderskovs folkehave eller naturen omkring herregården.

Herregården Sønderskov er omgivet af voldgrav og et flot barokinspireret haveanlæg. Folkehaven ved siden af, er en stor køkkenhave, som passes af frivillige haveinteresserede, og en væsentlig del af høsten indgår i menuen i Herregårdskælderen. Sønderskov er istandsat i 1980-erne, fredet og udgør i dag rammen om egnsmuseet for Vejen Kommune.

I Thomas Juels Tårnværelse er der mulighed for opdækning til 12 personer omkring det flotte og rustikke bord, som er håndlavet af meget gamle asketræer fra Sønderskovs have.

Der er åbent for frokostservering, hvor det vil være en god ide, at bestille plads forud. Se åbningsperioder og -dage herunder. 

Åbent alle dage for selskaber.

Afstande
Hærvejens cykelrute 5 km