©  Foto:

Runestenen ved Bække Kirke

Runestenen ved Bække Kirke står på en lille høj. Stenen kom for dagens lys i 1807, da en ny port skulle anbringes i kirkegårdsdiget, hvor stenen stod skjult.

Stenen blev anbragt i nærheden af den nye indgang. I 1858 blev den flyttet ind til kirken og i 1923 fik den sin nuværende placering. Den oprindelige placering er ukendt.

Indskriftens 3 lodrette bånd lyder: "Ravnunge-Tue og Fundin og Gnyple, de tre gjorde Thyras høj". Vi ved ikke med bestemthed, hvem Thyra er, men alt tyder på, at det er dronning Thyra i Jelling, og i så fald er runestenen fra ca. år 925.

Afstande
Hærvejens vandrerute 0 km
Hærvejens cykelrute 0 km