©  Foto:

Rusø - vandpost og rastested, Skødevej nord for Bække

Lige når du trænger allermest til en tår vand på din Hærvejs- eller Kyst til kysttur mellem Bindeballe og Bække, så møder du vandposten på Skødevej.

Ved vandposten kan du forsyne dig med byvand (dvs. fra ikke-privat vandværk) og du må også gerne fylde din vandflaske op. Vandposten er i drift i sommerhalvåret. Vandpost og rastested ligger lige ud til ruten i en åbning i hegnet på den østlige side af grusvejen. 

Der er et borde/bænkesæt, hvor du er mere end velkommen til at sætte dig og nyde udsigten over det, der engang var det meget vindblæste jydske hedelandskab. I dag kan du nyde synet af bølgende økologisk kornmark i læ mellem det grønne løvhegn. Muligvis kommer der en venlig kat, ko eller kalv forbi. Der er også skraldespand. 

Der er skraldespand og infotavle om den radarstation, som tyskerne byggede nær Fitting - et hidtil ukendt stykke Danmarkshistorie, som lokale ildsjæle har afdækket. Stedet blev senere flygtninge- og interneringslejr for tyske flygtninge. I dag kan der i landskabet ses betonfundamentet fra en af radarerne, resten har nogen haft travlt med at fjerne sporene fra. 

Rastestedet er etableret på privat initiativ af lodsejer. 

Afstande:
Hærvejens vandrerute 0 km 
Hærvejens cykelrute 0 km 
Kyst til kyststien 0 Km