Shelter: Frejas Gård, v Jels Friluftsscene
Frejas Gård er tre nyere shelters med en fænomenal udsigt over Jels Nedersø
De tre shelters er opført i tilknytning til friluftsteatret i Jels, og anvendes af Jels Vikingespils frivillige i øve- og spilleperioden for Jels Vikingespil, som oftest er ugerne 26-29. Resten af året kan man frit anvende de tre shelters. Det er gratis at bruge dem, og der er ikke mulighed for at booke, så det er først til mølle.
Der er i Jels gode indkøbsmuligheder i to dagligvarebutikker. Ligedan findes der en række spisesteder, hvis I er til mere end rygsækkens køleskab.
I en anden af friluftsteatrets faciliteter, Ormegården, er der overdækkede borde- og bænkesæt samt adgang til en grill. Man skal selv sørge for grillkul. Du skal være opmærksom på, at Ormegården KAN være reserveret af andre grupper. Vil du være sikker på, at I kan være i Ormegården, skal du booke den via mailadressen info@jelsvikingespil.dk.
Afstand til Hærvejsruten:
vandrerute: 25 m - følg geolokationer som angivet på siden her.
Cykelrute: 1,0 km fra torvet.