© Foto:
Voddersminde Gårdbutik
Voddersminde Gårdbutik er en hyggelig lille gårdbutik på ejerens Kurt Sørensens gamle slægtsgård.
Voddersminde ligger vest for Holsted i Sydvestjylland og lige ved den nationale cykelrute 6. Faktisk er gårdbutikken indrettet i gårdens gamle hønsehus.
Fra gårdbutikken sælges kvalitetsoste fra udvalgte mejerier, udsøgte vine fra Sydeuropa og andre fødevarespecialiteter. I tilknytning til gårdbutikken har Voddersminde sit eget mikrobryggeri, der laver specialøl. Det er også her du kan finde kunsthåndværk af varierende design.
Alle vores egne produkter kan selvfølgelig smages i vores hyggelige café, hvor menukortet byder på småretter med hjemmebagt brød. Fra caféen kan man følge med i, hvordan ølbrygningen foregår.