Tag på kanotur
Rundt omkring ved søer og åer i Vejen Kommune kan du leje kanoer, så du kan opleve naturen fra vandsiden. Prøv det - og få en rigtig god naturoplevelse. Kom tæt på naturen på en anden måde end til hverdag, lad fingrene glide gennem det kølige vand, mens du lytter til fuglene, nyd friheden.
En kanotur er en tur, der skaber ro og forundring. Ro, fordi du bare skal være tilstede i nuet, det eneste man behøver at tænke på, er at huske at få pagajen i vandet, så man bliver ved med at glide frem, Blot for at se, hvad der er rundt om næste sving. Forundringen over, at man kan komme så tæt på fugle og fisk. At landskabet kan se så anderledes ud fra vandet. Udnyt din genopdagede ro og overnat i en af de mange shelters langs åerne. Eller hent inspiration på vores oversigt over Overnatningsmuligheder langs Kongeåen.
Kanoudlejning til Kongeåen, Vejen Fodboldgolf og Kanocenter
Oplev Kongeåen fra "søsiden". Ta´ på kanotur og oplev naturen langs Kongåen på første parket.
Kanoudlejning, Foldingbro Camping
Foldingbro Camping udlejer kanoer til sejlads på Kongeåen. Ta på kanotur på den gamle grænseå.
Jels Voldsted, Båd- og kanoudlejning
På Café Jels Voldsted har du i caféens åbningstid mulighed for at leje kanoer og robåd.
Kombinér Kano og vandring - Hærvej og Kongeåsti
Kombinér din Hærvejsvandring med en kanotur langs en af de andre gamle hovedfærdselsårer i Jylland gående på tværs af landet: Kongeåen.
Kanoudlejning til Holsted Å
Holsted Å byder med sit smukke løb i bunden af den flade ådal på en unik kanotur.
FAQ
Tjek også VisitVejens Facebook side
Hvor finder jeg VisitVejens Turistinformation?
På arbejdsdage kan du besøge den bemandede turistinformation, som ligger i Rødding. Se mere om åbningstider, muligheder og inspirationer.
Se digital udgave af den trykte VisitVejen guide 2024
Her finder du byerne
Foto:SusDesign