Genforeningssten
Og i området omkring Kongeåen, der jo var landegrænse frem til 1920, er der rigtig mange genforeningssten. De vidner om den store folkelige opbakning til at høre til Danmark. Kig dem her, find dem og nyd historierne. Se mere fra perioden 1864-1920 i den nordlige del af Sønderjylland.
Toppen af Sønderjylland - klods op ad Kongeåen - rummer stadig mange mindelser fra den tyske tid. Du kan se en oversigt her. En tankevækkende historie findes i Foldingbro - her var nemlig to af alting - en tysk kro og en dansk kro osv. Du kan finde en selvguidet tur i Foldingbro og opleve den historie.
I hele Danmark er der sat ca. 600 mindesmærker og -sten for at minde Genforeningen i 1920, og alle er fredet. Genforeningen er den hændelse i Danmarkshistorien, som der er rejst flest mindesmærker over - og ikke bare i Sønderjylland, hvilket bevidner, at den sønderjyske nationalitetsfølelse også ramte folkesjælen i resten af Danmark. En vis solidaritet, som gik begge veje. De mange mindesmærker er opsat netop af lokale - af holdningsrige og handlekraftige mennesker, som skaffede opbakning - praktisk og økonomisk - fra lokalsamfundene. De mange mindesmærker er så at sige "sat op nedefra" på stedet, og ikke af en kulturel eller politisk elite.
600 tekster over samme begivenhed og samme taknemmelighedsfølelse har givetvis været en udfordring at variere. Teksterne er dels forfattet af lokale og dels hentet i dansk og nordisk litteratur.
Genforeningsstenen i Skibelund Krat
Genforeningen er den begivenhed i Danmarkshistorien, der er blevet rejst flest mindesten over, ikke bare i Sønderjylland, men over hele landet. Genforeningsstenen i Skibelund Krat er en af de første, ...
Genforeningssten Fæsted
Genforeningsstenen i Fæsted er en af de mere specielle genforeningssten, som der findes. Stenen er en "nutidig" runesten, og blev afsløret 9. juli 1920, dvs. på selve genforeningsdagen.
Genforeningsmindet Harreby
Hvor Årupvej og Harrebyvej krydser i landsbyen Harreby, valgte man i sin tid at placere den lokale genforeningssten. Genforeningsmindet i Harreby omfatter ud over selve genforeningsstenen også fire or...
Genforeningssten i Lintrup
Midt i landsbyen Lintrup lidt nord for Rødding - lige over for Lintrup Kirke - står genforeningsstenen i Lintrup. Lintrup var et af de sogne, der lå op til Kongeåen som grænse.
Genforeningssten Tornum ved Rødding
Lige ud til Tornumgårdsvej er genforeningsstenen i Tornum stillet til fremtidig skue. Stenen er også mindesten for befrielsen efter 2. verdenskrig - en dobbeltsten. Den nederste del af inskriptionen s...
Genforeningsrundkørslen
Hvor den ældgamle, som vi i dag kalder Vej 32 krydser Vej 403 mellem Vejen og Jels - i rundkørslen ved Skodborghus - er der midt i rundkørslen lavet et moderne og utraditionelt genforeningsmindesmærke...
Glæden over Genforeningen i 1920 er synlig endnu i dag i form af 580 genforeningssten, der er blevet rejst over hele landet. Naturligt nok står mange af dem, ca. 20 procent, i det nuværende Sønderjylland. Genforeningen er den historiske begivenhed i Danmark, som der er rejst flest mindesten over.
Genforeningssten ved Skrave Kirke
Ved Skrave Kirke på hjørnet af Skravevej og Skrave Kirkevej står genforeningsstenen i Skrave.
Genforeningssten Hjerting
I et lille anlæg ud mod Dovervej i Hjertings østlige udkant står byens genforeningssten. Stenen blev rejst 10 år efter genforeningen ved siden af den daværende Hjerting Skole på en lille høj.
Genforeningssten Foldingbro
Midt i Foldingbro, der er gammel grænseby ved Kongeåen, står byens genforeningsten på en større høj.
Genforeningssten i Sdr. Hygum
Med kirken i ryggen og forsamlingshuset ved hånden står Sdr. Hygums genforeningssten lige midt i byen. Forsiden af stenen er vendt mod nord.
Genforeningsstenen Rødding
Ved indkørslen til Rødding Højskole står Røddings Genforeningsten.
Genforeningssten syd for Dover
Genforeningsstenen i Dover står med udsigt til Kongeåen - ved en rasteplads mellem Foldingbro og Dover på vejen til Rødding.
Find mere information her:
Tjek også VisitVejens Facebook side
Hvor finder jeg VisitVejens Turistinformation?
På arbejdsdage kan du besøge den bemandede turistinformation, som ligger i Rødding. Se mere om åbningstider, muligheder og inspirationer.